“Pernilles undervisning er hård og præcis, vi skal udfordres, både fysisk og mentalt. Vi træner pilates, men alt er med; yoga, pilates, TRX og meditation i en skøn blanding som forklares og føles undervejs. Vi er hele tiden bevidste om, hvorfor og hvordan vi bevæger os igennem de forskellige øvelser. Vi knokler, sveder, brokker os og griner sammen.”

-Kirsten Bue, Risskov

power pilates

Power pilates er for dig som allerede kender til og er vant til at træne pilates. Det er for dig, som ønsker mere avanceret øvelser, mere tempo og lidt mere sved på panden end på pilatesholdene.

De fem principper fra STOTT Pilates er også på dette hold gennemgående for alle øvelser, men de klassiske STOTT Pilates øvelser bruges ofte her blot i den opvarmende del, hvorefter mere avanceret og varierende øvelser tager over. Du bliver hurtigere varm, men du har stadig tid til at være bevidsthed om din krop og at trække vejret.

På holdet bruges altid flere redskaber på samme tid, f.eks. redondobold og lille elastik, foam roller og pilates cirkel, balancepuder og vægtbolde, langt elastik og stor pilatesbold.

Pilatestræningen er en helkropstræning, der styrker alle muskelgrupper. Alle timer bygges dog op omkring et bestemt tema, som f.eks. fokuserer mere på en bestemt kropsdel eller har et særligt fokus. Det kunne være stærke ben, corebevidsthed, åbning af brystkasse, frihed i nakke og skuldre.

Ved at deltage på power pilates vil du vedligeholde din trænet krop, din kropsbevidsthed bliver øget yderligere, og du bliver udfordret i styrke, balance, fleksibilitet og koordination. Med power pilates hjælper vi også med at holde dine eventuelle kropssmerter væk.

Der er maks. 7 deltagere på holdet, og der tages individuelle hensyn.

Kontakt mig endelig hvis du har spørgsmål til forløbet.