“Man kan også godt mærke, at Pernille elsker, hvad hun laver. Man får utrolig meget energi ud af hver eneste time og forlader den lille sal ret udmattet men med et stort smil på læben.”
-Caroline Lunemann, Aarhus
Firma træning
Firma træning er for jer, der som virksomhed, firma, organisation eller i et privat anliggende ønsker at gøre noget særligt for dem, I er sammen med. Det kan være et enkeltstående event, eller det kan være et længere forløb som skræddersyes til netop jer.
Når jeg underviser i virksomheder, på skoler, i organisationer og til private arrangementer er det vigtigt for mig at blive klog på, hvad det er vi skal være sammen om.
Har I brug for inspiration til aktive pauser til et stillesiddende arbejde? Har I brug for udstræk og afspænding til et aktivt arbejdsliv? Trænger I til at blive mere robuste sammen? Døjer I med anspændte “computerskuldre” og “kontorstolslændesmerter” som trænger til at blive styrket, afspændt og strakt ud? Lider I af et stressende miljø, hvor vejrtrækningsteknikker og meditation kunne hjælpe jer? Trænger I til at komme ud af hovedet og ned i kroppen? Eller skal jeg blot undervise jer, for at I får en sjov oplevelse i et anderledes rum sammen?
Temaerne er mange og hænger ofte sammen; andre gange står de helt alene.
Vi kan mødes en enkelt gang, flere gange eller i længere forløb.
I mit studie plads til 6-7 deltagere, og skal vi være hos jer, er der ingen begrænsning på antal deltagere.
Kontakt mig endelig til en uforpligtende snak.