Jeg tilbyder
Velkommen til STÅ. Her får du kvalitetstræning på små hold med maks. 6-7 deltagere. Her er tid til fordybelse, nærvær og fokus på hver enkelte deltager. Træningen er fokuseret, præcis, svedig og sjov.
Udover de ugentlige faste hold, tilbyder jeg enkeltstående events, som jeg selv afvikler eller i samarbejde med andre dygtige undervisere.
pilates
STÅ Pilates er kvalitetstræning med afsæt i STOTT Pilates’ fem grundprincipper. Her er jeg grundig, konsekvent, og jeg går ikke på kompromis. Jeg har samtidig en legende og eksperimenterende tilgang til pilatestræningen.
På alle hold bruges redskaber som redondobold, vægtbolde, pilatescirkel, elastikker, store pilatesbolde, balancepuder og foam roller.
YOga
STÅ yoga er mindful, meditativ og styrkende yoga med sikre og tematiske sekvenseringer. Yogaen er sammensat af hatha, vinyasa og ashtanga i dynamiske flows. Andre gange underviser jeg roligere, blidere, restorative yoga.
Uanset stilart eller tema guides alle flows ud fra korrekt brug af åndedrættet, der er tid til justeringer og små meditationer.
TRX
STÅ TRX er kvalificeret funktionel styrke- og konditionstræning med egen kropsvægt i to stropper med håndtag. Men det er meget mere end det; nemlig også mobilitets-, balance-, smidigheds- og koordinationstræning.
Kropsholdning og coretræning er i højsæde i alle øvelser. Det er hårdt, svedigt og sjovt.
Gravid træning
STÅ gravid træning er skånsom men effektiv træning for din gravide krop. Vi laver pilates, træner TRX, strækker og afspænder, så din krop kan holdes stræk og smertefri gennem graviditeten.
Ingen graviditet er ens, og på holdet tager jeg individuelle hensyn. Du kan træne i alle graviditetsuger.
Efterfødselstræning
STÅ efterfødsels træning er fokuseret træning med fokus på at styrke og genopbygge din krop efter graviditet og fødsel. Træning er en kombination af pilates, TRX og dejlige yogastræk. Din baby er selvfølgelig mere end velkommen på holdet.
Vi fokuserer især på bækkenbund, mave, ryg men hele kroppen styrkes, strækkes og tilføres ny energi.
Personlig træning
STÅ personlig træning og undervisning er sammensat ud fra en bred vifte af træningsvariationer. Træningen er altid 100 % tilpasset DINE ønsker, men med min ekspertise i programlægning.
Ingen forløb er ens - hverken indhold eller længde.
Firma træning
STÅ firmatræning er undervisning og træning tilpasset til medarbejderne i jeres virksomhed. Indholdet og forløbets længde kan spænde vidt og tilrettelægges udelukkende til jeres ønsker og behov.
Måske I ønsker inspiration til mere bevægelse, en oplevelse med yoga, hjælp til at komme ned i gear? Mulighederne er mange.